Demand planning handler om at forsøge at forudsige, hvor stor efterspørgslen på forskellige varer bliver i fremtiden. Det er en vigtig del af planlægningen i mange virksomheder, fordi virksomheden skal forsøge at have de rigtige varer på lager på det rigtige tidspunkt. Det er især vigtigt, når man arbejder med produkter, der trender. En trend kan betyde, at efterspørgslen på en vare stiger meget hurtigt, men den kan også forsvinde igen på kort tid. Derfor kan det være vanskeligt for virksomheder at vurdere, hvor meget de skal købe eller producere.

Ved at arbejde med demand planning kan en virksomhed blandt andet bruge tidligere salgstal, aktuelle salgstal, markedsudvikling, sæsoner og information fra sociale medier til at vurdere den fremtidige efterspørgsel. Målet er ikke nødvendigvis at ramme efterspørgslen helt præcist, da det ofte er umuligt, men at skabe et bedre grundlag for virksomhedens beslutninger.

Demand planning som grundlag for virksomhedens indkøb

En af de vigtigste grunde til at arbejde med demand planning er, at virksomheden skal beslutte, hvor mange varer den skal købe hjem. Hvis virksomheden bestiller for få varer, kan den risikere at blive udsolgt. Hvis den bestiller for mange, kan den ende med et stort restlager.

Dette bliver særligt vigtigt med varer, der trender. Forestil dig eksempelvis en modevirksomhed, hvor en bestemt type jakke pludselig bliver populær på sociale medier. Efterspørgslen kan stige meget hurtigere end forventet. Hvis virksomheden opdager udviklingen tidligt, kan den justere sin plan og forsøge at bestille flere jakker.

Demand planning giver derfor indkøbsafdelingen et bedre grundlag for at vurdere, hvor store mængder der skal bestilles. Det kan gøre virksomheden mere fleksibel og bedre til at reagere på markedet.

Trends og demand planning i et marked med hurtige ændringer

Trends kan opstå på mange forskellige måder. Sociale medier som TikTok og Instagram kan eksempelvis være med til at gøre bestemte produkter populære på meget kort tid. Det kan være en bestemt type sko, jakke, taske, værktøj eller elektronik.

Her bliver demand planning mere udfordrende, fordi virksomheden ikke altid kan bruge tidligere salgstal. Hvis produktet er helt nyt, findes der måske ikke historiske data, som viser, hvor stor efterspørgslen bliver.

Virksomheden kan derfor være nødt til at bruge andre informationer. Det kan eksempelvis være antallet af søgninger på produktet, udviklingen på sociale medier, salget af lignende varer eller tilbagemeldinger fra butikker og sælgere.

På den måde handler arbejdet ikke kun om historiske data. Virksomheden skal også følge med i, hvad der sker lige nu, så den hurtigt kan opdage nye muligheder og ændringer i kundernes adfærd.

Demand planning og risikoen for udsolgte trendvarer

En af de største udfordringer ved trendvarer er risikoen for at blive udsolgt. Når et produkt pludselig bliver populært, kan efterspørgslen blive langt højere end den mængde, virksomheden har på lager.

Det kan være et problem, fordi virksomheden går glip af omsætning. Hvis en kunde ønsker et bestemt produkt, men virksomheden ikke har det på lager, kan kunden i stedet vælge at købe det hos en konkurrent.

Demand planning kan bruges til at opdage, hvis salget begynder at udvikle sig hurtigere end forventet. Hvis virksomheden normalt sælger 100 enheder om ugen, men pludselig sælger 200 eller 300, kan det være et tegn på, at produktet er ved at udvikle sig til en trend.

Virksomheden kan derefter undersøge mulighederne for at øge sine bestillinger eller sin produktion. Jo hurtigere virksomheden opdager ændringen, desto større mulighed har den for at reagere.

Demand planning reducerer risikoen for for stort lager

Selvom udsolgte varer kan være et problem, er det modsatte også en stor udfordring. Demand planning skal nemlig også hjælpe virksomheden med at undgå at købe for meget.

Trendvarer kan være særligt risikable, fordi deres popularitet kan forsvinde hurtigt. En vare kan være meget populær i nogle måneder og derefter næsten ikke blive efterspurgt. Hvis virksomheden har købt meget store mængder, kan den ende med et betydeligt restlager.

Det ses blandt andet i modebranchen, hvor trends kan ændre sig fra sæson til sæson. Hvis en virksomhed bestiller 10.000 enheder af et produkt, fordi det trender, og interessen derefter forsvinder, kan virksomheden blive nødt til at sælge varerne med store rabatter.

Derfor handler demand planning om at finde en balance. Virksomheden skal have nok varer til at udnytte en trend, men samtidig ikke tage en unødvendigt stor risiko.

Sociale medier som en del af demand planning

Sociale medier har gjort demand planning mere interessant, fordi virksomheder kan få information om trends, før de nødvendigvis kan ses tydeligt i salgstallene. Hvis et produkt begynder at få meget opmærksomhed på sociale medier, kan det være et tidligt tegn på stigende efterspørgsel.

En modevirksomhed kan eksempelvis opdage, at en bestemt type sko bliver vist i mange videoer. Virksomheden kan derefter undersøge, om søgningerne efter produktet og salget også begynder at stige.

Det er dog vigtigt ikke automatisk at antage, at stor opmærksomhed på sociale medier fører til stort salg. Et produkt kan få millioner af visninger uden nødvendigvis at blive købt i samme omfang.

Derfor bør data fra sociale medier kombineres med andre informationer. Det kan være salgstal, søgedata, kundeadfærd og information fra butikkerne. Jo flere relevante informationer virksomheden har, desto bedre kan dens vurdering af efterspørgslen blive.

Demand planning ved nye produkter

Demand planning er særligt udfordrende, når en virksomhed lancerer et helt nyt produkt. Her findes der ingen historiske salgstal for det konkrete produkt.

Virksomheden kan i stedet sammenligne med lignende produkter. Hvis en tøjvirksomhed eksempelvis lancerer en ny model af en populær jakke, kan den undersøge salget af tidligere modeller. Man kan også kigge på prisen, målgruppen og tidspunktet for lanceringen.

En anden mulighed er at starte med en mindre mængde og derefter øge bestillingerne, hvis efterspørgslen bliver større end forventet. Det kan reducere risikoen for et stort restlager.

Udfordringen er dog leveringstiden. Hvis det tager flere måneder at producere og transportere varen, kan trenden være forsvundet, inden de nye produkter ankommer. Derfor skal leveringstiden altid indgå i planlægningen.

Sæsoner kombineret med demand planning

Sæsoner og trends kan påvirke hinanden, og derfor er sæsoner også relevante i demand planning. Nogle produkter har naturligt større efterspørgsel på bestemte tidspunkter af året.

En virksomhed kan eksempelvis opleve, at en bestemt vinterjakke begynder at trende i september. Her skal virksomheden både tage højde for trenden og det faktum, at efterspørgslen på vinterjakker normalt stiger i efteråret.

Det samme kan gælde et byggemarked. Hvis en bestemt type terrasse eller udendørsprodukt bliver populært på sociale medier om foråret, kan efterspørgslen blive ekstra stor, fordi trenden samtidig rammer produktets normale højsæson.

Demand planning skal derfor kunne skelne mellem almindelige sæsonudsving og ekstra efterspørgsel, som skyldes en trend.

Data og demand planning i virksomheden

Data er en central del af demand planning. Virksomheden kan bruge data fra butikker, webshop, lager og andre salgskanaler til at følge udviklingen i efterspørgslen.

Hvis virksomheden har flere butikker, kan den eksempelvis opdage, at en trend starter i bestemte områder. Måske sælger et produkt først meget hurtigt i de største byer og senere i resten af landet. Det kan virksomheden bruge til at flytte varer mellem butikkerne.

Data gør det også muligt at opdatere prognoserne løbende. En prognose behøver ikke være fastlagt én gang om året. Den kan ændres hver uge eller måned, når virksomheden får nye informationer.

Det betyder, at demand planning bliver en løbende proces, hvor virksomheden hele tiden sammenligner sine forventninger med det faktiske salg.

Demand planning og samarbejde mellem afdelinger

Demand planning fungerer bedst, når flere afdelinger samarbejder. Salgsafdelingen kan have viden om kundernes efterspørgsel, mens marketing kan vide, hvilke produkter der skal markedsføres i kommende kampagner. Indkøb kender leverandørernes leveringstider, mens lageret ved, hvor meget plads virksomheden har.

Hvis marketing eksempelvis planlægger en stor kampagne på et produkt, skal dette indgå i virksomhedens prognose. Ellers kan kampagnen skabe en efterspørgsel, som virksomheden ikke har varer nok til at dække.

Derfor er det vigtigt, at informationerne bliver delt på tværs af virksomheden. Demand planning er ikke kun en opgave for én bestemt afdeling, men kan være et fælles grundlag for flere dele af organisationen.

Demand planning som værktøj til at håndtere trends

Samlet set er demand planning et vigtigt værktøj for virksomheder, der arbejder med varer, hvor efterspørgslen kan ændre sig hurtigt. Det gælder især trendbaserede brancher som mode, elektronik og andre markeder, hvor sociale medier og kundernes præferencer kan skabe store ændringer på kort tid.

Ved at kombinere historiske salgstal med aktuelle data, sæsoner, trends og information fra markedet kan virksomheden skabe bedre prognoser. Det giver mulighed for at reagere tidligere, når et produkt begynder at blive populært.

Samtidig kan demand planning mindske risikoen for både udsolgte varer og store restlagre. Virksomheden kan forsøge at udnytte en trend, mens den stadig er relevant, uden nødvendigvis at købe så store mængder, at risikoen bliver for høj. Demand planning handler derfor i høj grad om at finde balancen mellem muligheder og risiko og bruge virksomhedens data til at træffe bedre beslutninger om fremtidens efterspørgsel.